Hos Harrebek Arkitekter A/S har vi designet og projekteret erhvervsbyggerier i store dele af Danmark sammen med bygherrer og andre samarbejdspartnere. Det er vigtigt at et erhvervsprojekt formår at afspejle og ”fange” ånden i firmaet. Derfor er det afgørende for os med en transparant dialog, når vi skal designe, projektere og bygge erhvervsprojekter. Derved kan vi sikre at projektet passer ind i jeres firma, og jeres fortælling.  

Nedenfor ses et udpluk af de erhvervsprojekter, vi har udført.  

Erhverv

Superbrugsen,
Nyborg

Ombygning af SuperBrugsen i Nyborg

Efter en omfattende ombygning af den tidligere Kvickly-butik er resultatet en butik, der er både tidssvarende og imponerende. Med en ny ankomstportal, der er markeret med Coop's karakteristiske røde farve, og en parkering, der nu sker i direkte forbindelse til butikken, er det nemt at komme ind og handle.     

Facaden er blevet åbnet op med store glaspartier, der skaber masser af naturligt lys og giver butikken en lys og imødekommende atmosfære. Indvendigt er salgsområdet blevet ombygget til at inkludere velfærdslokaler og kontorer for personalet, der har fået en flot ny overfladebehandling. Der er også blevet foretaget en opgradering af ventilationen og installationerne i hele bygningen. 

Beliggende i hjertet af Nyborg og nær Nyborg Slot, er den nye SuperBrugsen den perfekte destination for din næste dagligvarehandel. Så kom ind og se den imponerende ombygning og oplev en butik, der er helt up-to-date og klar til at imødekomme alle dine behov!

Rema1000
Nærrum

Bebyggelsen består af et lager placeret i kælderen, i tilknytning til Rema 1000. Stueetagen er salgsareal inkl. lager, fryserum samt personalerum. 1. og 2. sal er boliger.

Der er til bygningen opført et trappe-/elevatortårn med adgang direkte fra terræn til boligerne via altangangen på 2. sal og tagterrassen på 1. sal.

Bygningens facader er opført i sandwichelementer og etageadskillelse af betondæk. Taget består af tagpap, samt en tagterrasse med belægning af træ og betonfliser. 

Munck
Nyborg

Ny administrationsbygning for Munck Gruppen A/S beliggende i Nyborg lige ud til E20 ved afkørsel 46.

Huset er disponeret omkring det store atrium, som løber gennem alle etager og binder bygningen og de forskellige afdelinger sammen. Fra atriet bevæger man sig ud i to kontorvinger, som er opbygget omkring kerner i midten og derfor fungerer så fleksibelt som muligt. Kontorer kan enten disponeres som storkontorer eller som enkeltmandskontor. På øverste etage befinder kantine og det store mødelokale/foredragssal sig, alle med udsigt over motorvejen og med kig til Hjulby sø.

Huset opføres i sorte teglsten med sort fuge som en reference til asfalten. Atriet tegnes i facaden og markeres af hvide rammer som kontrast til den sorte bygningskrop. Gavle beklædes med hulplader som fotoprint; et forstørret aftryk af en asfaltboreprøve. Om aftenen vil gavlene lyse op, og det udskårne logo vil kunne ses fra motorvejen.

Næste
Næste

Boliger