Fjordsgade

På hjørnet af Fjordsgade og Vestre Stationsvej opførte Harrebek i 2006 et kompleks af ungdomsboliger i hjertet af Odense C, for en privat investor. Der er lagt vægt på et indbydende og varmt udtryk i den kubiske form, med røde/ brunlige teglsten, grønne dørpartier og trælameller rundt om elevatorskakten og under vinduespartierne mod gaden. Der er et godt overblik i bygningen, med ydre svalegange, elevatorer og altaner og dermed også rig mulighed for at fornemme livet i og omkring bygningen inde fra gården. I stueplan mod Fjordsgade åbner bygningen sig op med store vinduespartier, hvor der er indrettet til erhvervslejemål.

Projektfakta

Adresse: Fjordsgade 19, 5000 Odense
Årstal: 2006