Svansøparken

Projektet omhandler en nyopførelse af 7 boligblokke med en blanding af udlejning og ejerboliger på Vesterhavnen, henvendt til en bred målgruppe, fra børnefamilier til pensionister. Der er i alt opført 48 eksklusive boliger på Nyborgs gamle havnearealer, i en fin harmoni med havnemiljøet. Grunden husede tidligere pakhuse til Svansø Food. Svansøparken blev bygget henover 2 etaper. Den første etape omfattede 18 lejeboliger, hvor anden etape var 30 salgsboliger.

I forbindelse med byggeriet er der blevet dannet et åbent grønt område, der grænser ned til en jollebassin, som Nyborg Kommune har anlagt på tværs af Vesterhavnen. Ejendommen er opført med hvide vandskurede facader i stueplan & 1 sal. 2 sals facade har en granitgrå let beklædning. Tagkonstruktionen er med fladt tag, hvorpå der er opført store tagterrasser.

Projektfakta

Adresse: Vesterhavnen i Nyborg
Årstal: 2005
Bygherre: S & P Udlejningsejendomme