Harrebek Arkitekter er en professionel tegnestue, der ligger i hjertet af Nyborg

Vi arbejder med en meget bred vifte af projekter fra udvikling til totalrådgivning. Hertil kommer projektering inden for erhvervsbyggeri, boligbyggerier, detailhandelen, konceptudvikling af centerbyggerier, udarbejdelse af lokalplaner med mere.

Kommunikation og dialog er for os nøglen til at løse de mangeartede opgaver i ethvert projekt. Vi arbejder ikke efter givne arbejdsmetodikker; for os er hver kunde så vigtig, at vi udarbejder en drejebog for det enkelte projekt.

Synligheden i denne arbejdsmetode er vigtig for vore kunder, men stiller naturligvis også store krav til os selv som virksomhed. For os er dialogen med kunden en god start på ethvert projekt og skal gennem hele projektet sikre den rigtige udvikling og ikke mindst et godt resultat. 

Vores tegnestue

Firmaet har beskæftiget sig med mange alsidige projekter, der spænder fra udvikling af nye butikscentre til renovering af fredede bygninger, erhvervs- og boligprojekter. Vores alsidighed ses også i den række af ydelser, som vi i dag kan levere – helt fra udarbejdelse af lokalplaner og projektudvikling, over skitsering og projektering, til byggeledelse og 5 årseftersyn. 

Om os

Med mere end 40 års erfaring inden for arkitekt- og byggeribranchen er vi kompetente til at udføre lige præcis det projekt, du ønsker. Vi beskæftiger os bl.a. med boligbyggeri, erhvervsbyggeri samt renovering af ejendomme og boliger.