Sydkajen, Nyborg
Sydkajen, Nyborg
Sydkajen er en opførelse af 3 boligblokke med andelsboliger og ejerboliger på den yderste spids af Vesterhavnen i Nyborg. Projektet omfatter 42 luksus-seniorboliger på det gamle havneterræn.
28 af lejlighederne er andelsboliger, mens de resterende 14 er ejerlejligheder. Placeringen på den yderste del af havnehalvøen giver vand på tre sider af bebyggelsen, med en placering midt i lystbådehavnen.
Bebyggelsen består af tre fireetagers bygninger, med lejligheder i forskellige størrelser. De mindste er 126 kvm., hvortil der hører 37kvm. altan til. Næste step hedder 157kvm, med 80 kvm. altan.
Øverst i hver af de tre bygninger er der to penthouse-boliger på hver 200kvm, med dertilhørende altaner på 170kvm. Byggeriet står hver især på 240 pæle, som er sat 10-13 meter ned i havnen.
Facaderne fremstår med store glaspartier med grå vinduesrammer og lyse og mørke farver i materialerne mursten, beton, ivarboard og zink.
Skal vi hjælpe jer?
Kontakt HARREBEK ARKITEKTER A/S
Du er altid velkommen til at tage kontakt til Harrebek Arkitekter A/S, hvis du har spørgsmål eller ønsker dialog om et muligt samarbejde.
Ring til os på telefon +45 65 31 16 18 eller send en mail til info@harrebek.dk. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.